Nu kan vi for alvor sætte skub i MedCom13-projektet Borgerrettet video, der planmæssigt løber frem til og med 2026.
Projektet har til formål at understøtte udbredelsen af VDX; en teknologiinvestering, der i dette projekt skal understøtte bedre og mere hjemmebehandling.
Formålet med projektet er fortsat at understøtte udbredelsen af VDX. Fokus er her på det uudnyttede potentiale i VDX-anvendelsen til borgerrettet video og tværsektoriel koordinering af patientforløb, med et særligt fokus på at understøtte kommunernes anvendelse.
Projektet skal bl.a.:
- Bidrage til bedre videoinfrastruktur samt forbedre arbejdsgange ved brug af videokonsultationer og -konferencer i kommunerne.
- Understøtte VDX-integration til specielt kommunernes fagsystemer.
- Gøre det lettere for borgeren at kunne besvare og gennemføre et videokald fra kommunen.
Målet er, at systemleverandører til kommunernes sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområder integrerer til VDX, så kommunerne efterfølgende lettere kan benytte VDX til fx skærmbesøg, videokonsultationer og -konferencer.
|