Vi starter med en analyse af henvisningsflowet 
 
Se nyhedsbrevet i browserudgave
 
MedCom-logo
Kære Thomas
 
Nu er det såkaldte FHIR-roadmap – omlægningen og prioriteringen af MedComs standarder til HL7 FHIR – klar og udgivet som rapport. 
 
To lokationer: 1) Fra EDIFACT og OIOXML til 2) HL7 FHIR. Dertil tekst:
 

Ambitionen med roadmappet har været at give konklusioner og anbefalinger om, i hvilken takt man bør omlægge MedComs standardkatalog til FHIR, herunder hvor man med fordel ændrer på datadelingsparadigme i forbindelse med moderniseringen.

En fastlæggelse af bølgeplan for det samlede MedCom-standardkatalog er dog svært uforudsigeligt, da der er mange faktorer, der påvirker den optimale rækkefølge.

Vores oprindelige forslag til rækkefølgen var valgt ud fra en vurdering af, hvor de forretningsmæssige behov var størst, men andre faktorer som udbud, ressourcer, finansiering og årshjul i sundhedsvæsenets sektorer må også tages i betragtning.

Derfor er konklusionen nu, at moderniseringen udføres i den takt som parterne melder ind.

Med afsæt i FHIR-roadmappets konklusioner, kan vi nu påbegynde dialogen om, hvordan de næste skridt skal tages. Og her starter vi med en analyse af henvisningsflowet.

 

Et behov for også kortsigtede løsninger

Parallelt med de langsigtede moderniseringstiltag, er der på den kortere bane også behov for at tage stilling til håndtering af sundhedsfaglige behov for ændringer i hhv. MedComs laboratoriestandarder og for sygehus-kommune-kommunikationen.

Hvis migreringsplanen for omlægning til FHIR-meddelelser trækker ud, kan de aktuelle forretningsmæssige behov for indholdsmæssige justeringer af laboratoriestandarder ikke afvente FHIR-modernisering. Vi anbefaler derfor at revidere de eksisterende EDIFACT- og OIOXML-standarder til nye versioner.

Læs den fulde nyhed og få adgang til rapporten her