Hvornår er dosispakket medicin et godt valg? Hvordan kan det være et godt arbejdsredskab, når patienter skal trappes ned i medicin over længere tid? Hvordan startes det op? Hvordan vedligeholdes dosiskortet, når der er ordinationsændringer, restordrer eller dosiskortet har været sat i bero?
De spørgsmål kan både læger og praksispersonale få svar på i gratis webinarer, der handler om oprettelse og vedligehold af dosispakket medicin samt arbejdsgangene - i eget lægesystem.
Vi gentager nemlig de populære webinarer, der blev holdt i starten af året. De holdes i samarbejde med PLO, datakonsulenter og lægepraksissystemerne på disse datoer kl. 15.00-16.30:
- EG Clinea tirsdag 14. maj
- NOVAX tirsdag 21. maj
- EG WinPLC onsdag 22. maj
- XMO onsdag 29. maj
Kender du nogen, det kunne være relevant for? Så spred endelig budskabet.
|