De endelige standarder, i formatet HL7 CDA, til projektet Digital løsning til graviditetsforløb er nu udgivet. Det blev endelig godkendt i dag på et møde i RUSA.
Projekt Digital løsning til graviditetsforløb
I MedCom bidrager vi bl.a. til projektet med de tre standarder – i formatet HL7 CDA – som skal udgøre kernen i den nye digitale løsning.
Centralt i løsningen er Graviditetsmappen, der erstatter både svangerskabs- og papirvandrejournalen. Den består af nationale services, der gør det muligt at samle og dele sundhedsfaglig information om graviditeten på tværs af graviditetsforløbets parter og med den gravide selv.
Graviditetsmappen skal ses som en samling af HL7 CDA-dokumenter med dertilhørende snitflader. Standarderne blev udgivet i starten af juni måned og består af:
Digital svangerskabsjournal (PRF-DK v.1.0.0): CDA-standard indeholdende den reviderede papirbaserede svangerskabsjournal. Dokumentationen findes på MedComs SVN.
Digital vandrejournal (PSCR-DK v.1.0.0): CDA-standard indeholdende den reviderede papirbaserede vandrejournal. Dokumentationen findes på MedComs SVN.
Målinger (PMR-DK v.1.0.0): CDA-standard indeholdende kliniske målinger relateret til graviditetsforløbet.Dokumentationen findes på MedComs SVN. Målinger er stadig i draft, da der udestår dokumentation af observation af ”urin-målinger”.
Som sagt er målingsstandarden stadig i draft. Det samme gælder testprotokollerne. Det endelige materiale forventes at ligge klar i september.