Ambitionen med roadmappet har været at give konklusioner og anbefalinger om, i hvilken takt man bør omlægge MedComs standardkatalog til FHIR, herunder hvor man med fordel ændrer på datadelingsparadigme i forbindelse med moderniseringen.
En fastlæggelse af bølgeplan for det samlede MedCom-standardkatalog er dog svært uforudsigeligt, da der er mange faktorer, der påvirker den optimale rækkefølge.
Vores oprindelige forslag til rækkefølgen var valgt ud fra en vurdering af, hvor de forretningsmæssige behov var størst, men andre faktorer som udbud, ressourcer, finansiering og årshjul i sundhedsvæsenets sektorer må også tages i betragtning.
Derfor er konklusionen nu, at moderniseringen udføres i den takt som parterne melder ind.
Med afsæt i FHIR-roadmappets konklusioner, kan vi nu påbegynde dialogen om, hvordan de næste skridt skal tages. Og her starter vi med en analyse af henvisningsflowet.
|