Årlig workshop med datakonsulenterne
 
Se nyhedsbrevet i browserudgave
 
MedCom-logo
Kære Thomas
 
Torsdag og fredag i sidste uge var vores Praksis-/Lab.-team samlet med datakonsulenterne til den årlige workshop på Hotel Nyborg Strand.

To dage fyldt med videndeling, faglig sparring og gode samtaler – og en god mulighed for at hilse på både nye og velkendte ansigter i datakonsulentkredsen.
 
Catharina Kusk og Nicoline Bisgaard Møller, begge datakonsulenter i Region Midt, fortæller:
 
“For at kunne støtte lægepraksis bedst muligt i at udnytte sundhedsfaglige systemer og nye it-tiltag, er det afgørende, at vi er godt klædt på. Derfor prioriterer vi at deltage i workshops med – for os – vigtig information og detaljeret dialog, der ofte grænser til det nørdede. Når vi står alene ude i marken, er det afgørende at have en stærk, national projektorganisation i ryggen. Det betyder meget at vide, hvor vi kan melde fejl og forbedringsforslag ind – og så er det jo dejligt, at det kan ske i en uformel tone.”
 
 
Tekst
 

Faglig viden og sparring

Torsdag havde vi fornøjelsen af oplæg vedrørende:
 
🩺 Klinik+ og Health Hub v. Nicholas Christoffersen fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) - The Danish Organization of General Practitioners.
📊 Kvalitetsdatabasen v. Jan Kristensen fra KiAP - Kvalitet i Almen Praksis.
📋 Status på aktuelle og kommende projekter i MedCom, og hvordan de kan påvirke datakonsulenternes arbejde.
 
Fredag dykkede vi ned i Diagnosekortet med oplæg omkring:
 
💻 Introduktion til Diagnose E-learning v. Thomas Bo Nielsen fra KiAP.
 
Alt i alt to vellykkede dage. Tak til alle datakonsulenter og oplægsholdere – vi ser allerede frem til næste år! 🤝
Læs mere omkring vores arbejde inden for praksissektoren og laboratorieområdet her